Foregående måned Foregående dag Næste dag Næste måned
efter år efter måned efter uge I dag Søg Vælg ny måned
Kursus i Antroposofisk biografiarbejde 3. Ved Heidi Hansen
Lørdag, 17. Marts 2018, 10:00 - 17:00
Hits : 37
af Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Kontakt Andreas Stampe-Villadsen, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

                             Foto Heidi Hansen

ANTROPOSOFISK BIOGRAFIARBEJDE 3perioden 42-63 år og 63-72 år.
Fredag den 16. marts 2018 kl. 19 - ca. 21.30 og Lørdag den 17. marts kl. 10-17
 

På dette kursus får du en grundlæggende indføring i hvad der er principperne i at arbejde med din personlige udvikling via den antroposofiske metode, som kaldes for biografiarbejde, med særligt fokus på årene 42-63 år og den sidste gentagelse af alle syvårsperioder i årene 63-72 år. Disse år er den periode, hvor mennesket har mulighed for at udvikle et frit åndsliv.

Formålet med biografiarbejde er at forstå, hvad du har påtaget dig og pådraget dig i dette liv, og hvordan disse temaer har virket i dit liv i årene 42-63 år, samt at få øje på, hvad der er behov for at ændre for at du bliver et mere frit menneske.
Er du over 72 år gammel, så stopper gentagelserne fra fortiden, og det åbner mulighed for at få bearbejdet det samlede livsforløb og se på, hvad det er, du har påtaget dig som livstemaer.

Kurset er åbent for alle uanset baggrund og der vil være en kort indføring i årene 0-21 og 21-42 i starten, så alle har et godt udgangspunkt for at forstå hvad der sker i menneskets udvikling fra 42 år og fremad. Der er også plads til at stille spørgsmål og undre sig undervejs.

Kurset dækker følgende temaer:
Introduktion til arbejdet med biografi i forhold til årene 42-63 år (biografiarbejde).
Kort præsentation af princippet i syvårsperioder som en fælles udviklingsstrøm i alle menneskers liv.
Opsamling af hovedbudskaber fra perioden 0-21 år, som gentages i perioden 21-42 år, og hvordan gentagelser kan være inspiration til at arbejde med personlig udvikling i årene fra 42 år og fremadrettet.
 
Menneskets udvikling i perioden 42-49 år: Udvikling af åndselv
Hvad er det for temaer, som mennesket har mulighed for at gennemleve i perioden 42-49 år?
Hvad sker der ved vendepunktet omkring 42-43 år, hvor mange mennesker skifter kurs i livet?
Hvad vil det sige at udvikle et åndsselv, og hvordan kan man fremme den udvikling?
 
Menneskets udvikling i perioden 49-56 år: Udvikling af livsånd
Hvad er det for temaer, som mennesket har mulighed for at gennemleve i perioden 49-56 år?
Hvad sker der ved vendepunktet i 49-årsalderen, hvor mange oplever en eksistentiel livskrise?
Hvad vil det sige at udvikle en livsånd, og hvordan kan man fremme livsåndens udvikling?
 
Menneskets udvikling i perioden 56-63 år: Udvikling af åndsmennesket
Hvad er det for temaer, som mennesket har mulighed for at gennemleve i perioden 56-63 år?
Hvad sker der ved 56-års alderen, hvor den jordiske og sjælelige fødsel gentages i form af en ånds-fødsel?
Hvad vil det sige at udvikle åndsmennesket, og hvordan kan man fremme den udvikling?
 
Menneskets udvikling i perioden 63-72 år: Gentagelse af alle syvårsperioder
Menneskets udvikling 72+: Mulighed for at forløse gamle traumer/hændelser og forstå sit liv i en helhed – gribe den røde tråd.
 
Om underviseren
Heidi Hansen arbejder som antroposofisk behandler med samtaleterapi, livsrådgivning, behandling med antroposofisk homøopati og irisanalyse. Desuden underviser hun voksne i antroposofi fx gennem foredrag, kurser og efteruddannelse af Rudolf Steiner pædagoger. Heidi er uddannet antroposofisk heilpraktiker og cand. merc.
Læs mere om Heidi på www.helsepraksis.dk eller på www.steiner-inspiration.dk.
 
Pris: kr. 900/ 1.100  medlemmer/gæster.
I denne pris indgår et let traktement formiddag og eftermiddag. Man sørger selv for frokosten.
 
Tilmelding: Sys Jørgensen, e-mail: tilmelding@teosofiskforening.dk eller tlf. 20 64 24 98.
Depositum ved tilmelding: kr. 400. Restbeløb: kr.500/700  betales senest 10 dage før kursets start.
Bemærk: Din plads på holdet er først reserveret, når depositum er modtaget.
Depositum tilbagebetales ikke ved framelding senere end 10 dage før kursets start.
Indbetaling: reg. nr. 6493 kontonr. 201 5304. Husk reference HH16-17mar + dit navn
Sted Teosofisk Forening, Sankt Knuds Vej 27A, Frederiksberg C