Foregående måned Foregående dag Næste dag Næste måned
efter år efter måned efter uge I dag Søg Vælg ny måned
OM SKABELSENS SPROG & SFÆRERNES MUSIK ved Uffe Jonas & Vera Rahbek
Lørdag, 21. April 2018, 11:00 - 17:00
Hits : 179
af Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Kontakt Hanne Thorhauge mail:Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Uffe Vera ekstra foto til hjemmeside

Poesien er det åndelige sindbilledsprog. Og det musiske er musernes kunst. I oldtiden og middelalderen anså man religion, videnskab og kunst for forskellige dialekter af det samme himmelske sprog. Det poetiske sprog og den dertil hørende musiske og filosofiske livspraksis var en åndelig erkendelsesvej, der handlede om indlevelse i livet, dets rytmer, former og skabelsesprocesser. 


Denne musiske tænkemåde har gyldighed, også for verden af i dag. Tænk, hvis hele verden er en stor levende og skabende organisme, som består af lutter levende organismer med hver deres livsrytme, hver deres særlige synspunkt, og hver deres indre grundtone. Tænk, hvis universet er den levende vekselvirkning mellem alle disse synspunkter, værensformer og tonaliteter. Så er tidsaldre, årstider, døgnrytmer, vaner- og kulturmønstre det samme som de rytmiske mønstre og skemaer, der opstår i vekselvirkningen mellem alle disse levende og syngende organismer. Det er derfor, musik, poesi og rytmik ikke kun fungerer som kunstneriske udtryksmidler, men også kan bruges som kreative og spirituelle dannelsesmidler. 


Det er gennem oplysningen af det kosmiske åndedrag, i den bevidste indoptagelse af naturens og samfundets skabelsesprocesser, at der kan ske en åndelig og kunstnerisk rytmificering af menneskelegemet, som gradvist gør os selv ligedannede med det levende kosmos. For det åndelige er det, der ånder. 

Det er derfor brugen af sang, musik og andre kunstformer er nogle af de mest effektive redskaber for åndelig erkendelse og indre forvandling. Alle kan mærke, hvordan sang og musik virker åndeligt opløftende og forvandlende på dem, der synger, spiller eller danser. 

At vågne i åndelig og poetisk forstand er det samme som at lade sine egne menneskelige livsrytmer gennemstrømme af en slags højere åndelig musikalitet. Og på den måde vil alle menneskebørn kunne blive genfødt som musiske og skabende væsener. 


Vi skal høre om det poetiske sprog og den musiske erkendelsesmåde, hvad man kan bruge det til, og om hvordan man i praksis kan gribe det an.

I workshoppen vil der være praktiske øvelser i form af meditation, lyd, bevægelse m.m.

Pris: kr. 500/550 medlemmer/gæster.

I prisen indgår et let traktement formiddag og eftermiddag. Frokosten sørger man selv for.

Tilmelding: Sys Jørgensen, e-mail: tilmelding@teosofiskforening.dk eller tlf. 20 64 24 98.

Indbetaling: reg. nr. 6493 kontonr. 201 5304. Husk reference UV + dato + dit navn.

Beløbet bedes betalt senest tirsdag den 17. april.

Foto Uffe Vera til lørdagsworkshops

Om Uffe Jonas

Uffe Jonas er ph.d. i Nordisk litteratur, forfatter, foredragsholder, bandleder, sanger og komponist. Har været dybt optaget af Grundtvigs filosofi, kosmologi og spiritualitet i 25 år. Formidler en original og levende vision af forfatterskabet. Har udgivet bogen Solen ved Midnat - N.F.S. Grundtvigs Kosmologi.

Er tilknyttet Grundtvig Centret ved Aarhus universitet som redaktør og kommentator på den engelske udgave af Grundtvigs skrifter.

Som sanger og komponist har han blandt andet komponeret melodier til en række hidtil ukendte Grundtvig-sange.

Om Vera Rahbek

Vera Rahbek er kunstner, healer og terapeut.

Hjemmeside for Uffe Jonas & Vera Rahbek: www.sacredcircle.dk

 

Sted Teosofisk Forening, Sankt Knuds Vej 27, Frederiksberg C