Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

JAGTEN PÅ ATLANTIS – UTOPI ELLER VIRKELIGHED? VED CARSTEN SKAARUP

22. oktober - 19:00 - 21:30

Hvad er Atlantis? En by, et land eller et helt kontinent? Atlantis har fascineret menneskeheden siden oldtiden,  og mange arkæologer, forskere og eventyrere har kæmpet for at finde det. Platon er den historiske hovedkilde, men allerede 50 år før ham nævnte Herodot Atlantis! Tusindvis af bøger og mange dokumentarfilm er lavet om emnet.

Kan det findes? Dette kulturrige var et forbillede for, hvordan menneskeheden gradvis skulle udvikle sig. Takket være tegninger af hovedtemplet og viden om det rette søgested er det nu muligt via dybhavsteknologien at finde resterne af Atzes tempel på Atlantis.

Hvorfor er det vigtigt?At finde Atlantis er at finde de dybeste rødder af menneskehedens kultur. Når Atzes tempel samt hovedstaden og havnen er lokaliseret, må vi omskrive hvor og hvornår mennesket blev civiliseret og intelligent.

Carsten Skaarup har arbejdet med Atlantisspørgsmålet det meste af sit liv. Han har holdt kurser om emnet og skrevet bogen ”Kulturriget Atlantis” i 1997. De seneste 12 år har han været med i en gruppe, der arbejder på at lokalisere Atlantis og i næste omgang ophente artefakter. Carsten Skaarup har en bachelor i religionshistorie og litteraturhistorie og har arbejdet bl.a. som Steinerlærer. Han er i dag alternativ behandler, massør og handikaphjælper – og selvfølgelig eventyrer på jagt efter Atzes tempel på Atlantis.

Pris: kr. 60/100 for medlemmer/gæster

Hvad er Atlantis? En by, et land eller et helt kontinent? Atlantis har fascineret menneskeheden siden oldtiden, og mange arkæologer, forskere og eventyrere har kæmpet for at finde det. Den antikke filosof og statsmand Platon (427-347 f.Kr.) er hovedkilden til dette sagnomspundne land. Men allerede 50 år før Platon nævnte historikeren Herodot Atlantis!Tusindvis af bøger er skrevet om det. Vores ekspeditions vigtigste kilde er det kanaliserede værk “Vandrer mod Lyset!”, der er udgivet allerede i 1920. På grund af værkets og de tilhørende skrifters enestående beskrivelse af de største livsspørgsmål, har vi også tillid til dets omtale af Atlantis` beliggenhed og kultur. Kildens tilhørende arkitekttegninger af Soltemplet, Atzes tempel, giver os et specifikt mål at søge efter på et defineret, afgrænset område i Atlanterhavet.

Kan det findes? Dette kulturrige var et forbillede for, hvordan Jorden gradvis skulle befolkes og udvikle sig. Desværre blev Atlantis ødelagt for ca. 14.000 år siden på grund af sænkninger af havbunden og voldsomme vulkanudbrud. Ved hjælp af geologers boreprøver  i Atlanterhavets bund, er det bevist, at der fandtes land her for 12-14.000 år siden. Takket være udviklingen inden for dybhavsteknologien samt det rette søgeområde er det nu muligt af finde resterne af Atlantis. Se endvidere hjemmesiden: www.atlantisdiscovery.com

Hvorfor er det vigtigt? At finde Atlantis er at finde de dybeste rødder af menneskehedens kultur. Når Atzes tempel samt hovedstaden og havnen er lokaliseret, må vi omskrive hvor og hvornår mennesket blev civiliseret og intelligent. Desuden vil fundet bevise, at vores hovedkilde, “Vandrer mod Lyset”, taler sandt. Når den gør det om et forsvundet kulturrige, mon så ikke også de to øvrige beskrevne kulturriger, nemlig Lemurien og Det afrikanske rige syd for Ægypten, også har eksisteret? For ikke at tale om værkets øvrige indhold med svar på livets store gåder?

Carsten Skaarup har arbejdet med Atlantisspørgsmålet det meste af sit liv. Han skrev til Jacques Coustau i 1970´erne og sendte ham sit materiale. Carsten Skaarup har holdt foredrag og kurser om emnet og skrev i 1997 ”Kulturriget Atlantis”. De seneste 12 år har han været med i en lille gruppe, der har arbejdet intenst på at lave en ekspedition, som skal lokalisere Atlantis og i næste omgang ophente artefakter. De samarbejder med surveyors og geologer. Carsten Skaarup har en bachelor i religionshistorie og dansk litteraturhistorie og har arbejdet bl.a. som Steinerlærer, og han er i dag alternativ behandler, massør og handikaphjælper – og selvfølgelig eventyrer på jagt efter Atzes tempel på Atlantis.

Detaljer

Dato:
22. oktober
Tidspunkt:
19:00 - 21:30
Begivenhed Kategori:

Sted

Teosofisk Forening København
Sankt Knuds Vej 27A
Frederiksberg C, København, 1903 Danmark