Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

INDVIELSESVEJEN: GRUPPEINDVIELSE OG DE TO HJERTERS VISDOM – Kursus ved Lene Pape – MAX 9 DELTAGERE

30. maj - 31. maj

Lørdag den 30. maj og 31. maj kl. 10.00 – 16.00

Når vi går indvielsesvejen, oplever vi, at vores livs fokus ændrer sig. Vi oplever, at vi guides mere og mere indefra. Vi oplever, at vores værdier og selvvurderinger ændres. Vores syn på det daglige livs værdier forandres stille og roligt. Det skyldes, at den gamle indvielsesmetode, indvielsesvejen, hvor vi stræbte efter at nå indvielse efter indvielse, forandres til, at vi går indvielsesvejen sammen i grupper. Kravene til indvielse har også forandret sig fra tidligere tider.

Vi vil se på, hvad vi nu kan gøre for at hjælpe hinanden på indvielsesvejen gennem at anerkende hinanden. Hvordan hjælper vi hinanden ved at erkende og anerkende nogle af de udfordringer, vi alene og sammen med gruppen møder, når vi har sagt JA til selvudvikling og til at arbejde for vores indre mester. Vores indre mester er intuitionen eller den inspirationskilde, vi kun selv kender.

Måske kender vi blot nogle af gruppens medlemmer fysisk, for grupperne findes på det sjælelige plan. Det betyder ikke, at vejen bliver lettere. Nye mål og udfordringer skal læres, ikke blot af den enkelte, men sammen med de øvrige i gruppen. Vi vil arbejde med indvielsesvejens mange aspekter inspireret af Bailey og Cedercrans-litteraturen samt ud fra egne og andres erfaringer. Heldigvis er vi ikke de første på vejen. Der er megen hjælp at hente fra dem, der er gået vejen forud for os.

Vi vil bruge to dage på at arbejde med de 12 inderste hjerteblade og de 12 inderste blade i kausallegemet i hovedet. Vi vil arbejde med at forbinde hjerterne og på at forstå, hvordan denne forbindelse er med til at ændre det daglige livs værdinormer. Siden ændrer den nye forbindelse de kriser, der opstår, når vi kommer i konflikt med vores gamle værdinormer, og når vi står lige midt i overgangen/krisen mellem de nye og de gamle værdier. Der sker gennem de valg, vi træffer hver eneste dag Der vil på kurset være meditationer, tavleundervisning, erfaringsudveksling og brug af tarotkort til hjælp for erkendelser.

Pris kr. 800/1.000 for medlemmer/gæster. I denne pris indgår kaffe, the og et let traktement. Frokosten sørger man selv for.

Tilmelding: Sys Jørgensen, e-mail: tilmelding@teosofiskforening.dk eller tlf. 20 64 24 98. Depositum indbetales ved tilmelding: kr. 300.

Bemærk: Din plads på holdet er først reserveret, når depositum er modtaget.

Indbetaling af restbeløb senest 8 dage inden kursusstart.

Indbetaling: Reg. nr. 8401 kontonr. 000 1063 074. Husk reference: LP + dit navn

Detaljer

Start:
30. maj
Slut:
31. maj
Begivenhed Kategori:

Sted

Teosofisk Forening København
Sankt Knuds Vej 27A
Frederiksberg C, København, 1903 Danmark
+ Google Maps

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag
information om vores arrangementer