Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

HVORDAN PÅVIRKER DEN STORE PLAN DIG? Kursus ved Kim Pedersen

29. december 2018 - 10:00 - 30. december 2018 - 17:00

Lørdag – søndag den 29. – 30. december kl. 10.00 – 17.00

Flere åndsvidenskabelige personligheder hævder, at der er afsat 3000 år til udførelsen af Den Store Plan. 3000 år kan umiddelbart lyde overvældende for det almindelige, jordiske menneske, men set fra sjælens udgangspunkt, er der måske blot tale om en kort periode, som svarer til en side i en bog. Hvad betyder Den Store Plan? Skal vi opfatte den som en slags opskrift, som vi lydigt skal følge? Hvordan skal vi forholde os, når stærke indtryk fra en ny bevidsthed pludselig blander sig i vores historie og hverdag? Skal vi til at tage flere århundreders videnskab og lærdom til revurdering? For disciplen, som allerede har accepteret betingelsen om et dobbeltliv, er mysteriet om de fem trin en vidunderlig sjælsopgave. For de yngre initiativtagere derimod, kan de fem trin virke som en uoverskuelig forhindringsbane, fyldt med langt flere spørgsmål, end de kan finde svar. Hvordan imødekommer vi de fem trin, således at vi opnår en dybere bevidsthedshøjde?

Ånden, sjælen og personligheden er sat til at smelte sammen, og som en naturlig virkning deraf, vil en spænding i verdens-impulsen uundgåeligt opstå, for hvordan vil tre så fundamentale elementer i vores liv og væren arbejde sammen uden at skabe forvirring og kontroverser? Vi vil måske modtage idéer og forslag til, hvordan vi skal forholde os til fremtidens præmisser. Hvordan skal vi forstå de ti sædgrupper og deres arbejde? Kan vi følge deres udvikling i verdenshoroskopet, eller kommer vi til at opleve en anderledes filosofi, som har sin rod i esoterisk metafysik? Vil mestrene og englene blande sig i vor sjæls natur for at forberede os til den kraftfulde virksomhed, som vores vilje stræber efter? Sjælen ønsker at skabe noget smukt, mens viljen længes efter sin frihed. Der vil blive brugt en bred vifte af åndsvidenskabelige kilder, samt meditationsøvelser i undervisningen. Du er velkommen, selv om du ikke har deltaget før.

B. Kim Pedersen har gennem en årrække undervist i esoterisk astrologi, teosofi, Kabbala og åndsvidenskab, samt holdt foredrag om livets mysterier. Kim har også gennem mange år arbejdet med clairvoyance og trancekanalisering.

Pris: kr. 900/1.000 for medlemmer/gæster I denne pris indgår et let traktement formiddag og eftermiddag. Frokosten sørger man selv for.

Tilmelding: Sys Jørgensen, e-mail: tilmelding@teosofiskforening.dk eller tlf. 20 64 24 98.

Depositum ved tilmelding: kr. 400. Restbeløb kr. 500/600 betales senest den 19. december.

Bemærk: Din plads på holdet er først endelig reserveret, når depositum er modtaget. Framelding senere end 8 dage før kursusstart medfører tab af depositum.

Indbetaling: reg. nr. 6493 kontonr. 201 5304. Husk reference: KP + dit navn.

For mere information: www.bkimpedersen.dk

Detaljer

Start:
29. december 2018 - 10:00
Slut:
30. december 2018 - 17:00
Begivenhed Kategori:

Sted

Teosofisk Forening København
Sankt Knuds Vej 27A
Frederiksberg C, København, 1903 Danmark