Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

EUTONI – NÅR ÅND OG STOF MØDES

23. november - 13:00 - 18:00

Dagens tema:  At være i kroppens indre rum. At bebo kroppen

Hver gang vi retter bevidstheden mod og er nærværende i vores krop, sætter vi en selvhealing i gang. Vi påvirker den spændingsbalance, der er i kroppen i retning af det optimale, det som situationen kræver af os.

Når vi bevidst fokuserer vores opmærksomhed og nærvær dybere ind i vores fysiske krop, kommer vi til at påvirke organer og systemer med vores bevidsthed, altid med en eller anden positiv virkning. Vi kommer også til at opleve os selv på en ny måde. De fleste af os erkender, at vi er mere end vores krop, og hvis dette kursus kan give dig en oplevelse af, at “jeg er i min krop”, så har du fundet essensen af det eutonien vil.

Hver gang vi oplever dette “jeg-er” tilstede i kroppen, tilfører vi liv i cellerne. Vi lærer bevidst at gennemtrænge og at skabe flow i vævet også der, hvor vi har vores fysiske blokeringer. Blokeringerne er en slags “livforladte” områder med nedsat bevægelighed, som vi ubevidst har anskaffet os i vores livsforløb, og som har været en ubevidst hjælp til at klare at leve med de psykiske oplevelser, som vores liv har givet os.

 Disse blokeringer danner grundlaget for vores personlige vanemønstre og holdninger, og det er naturligt, at de vil gøre modstand mod at blive “set på” og forvandlet. Ofte er det dog forbløffende nemt og befriende at slippe dem, da de kan have udspillet deres rolle i vores udvikling og bare er der som en gammel unødvendig vane. Andre områder kan være mere utilnærmelige og kræve mere vedholdenhed og tålmodighed fra vores side. Intet skal og kan forceres. Vi kan kun forvandle det, vi er parate til. Man kan også sige, at det er vores sjæl, der bestemmer tempoet i vores udvikling.

På dette kursus vil vi genopfriske bevidstgørelse af hud og æterlegeme. Du vil få anvist veje til at komme dybere ind i dig selv. Opdage dig selv. Hvile i dig selv. Der vil være tid til refleksion og samtale om det oplevede.

Kurset foregår i en tryg atmosfære med indlevelse og respekt for den enkeltes grænser. Vel mødt til en velværedag.

Eutoni er en metode, som er udviklet gennem meditativ udforskning af kroppen gennem bevidsthed og nærvær – en levende opdagelsesrejse gennem dit eget indre univers.

Metodens mål er:

– at lære selv at gå på opdagelse i kroppen og have tillid til det oplevede

– at blive i stand til at frigive tyngde, spændinger og smerte

– at få hjælp til at genopbygge og vedligeholde helbredet

– at stimulere oplevelsen af centrering, indre kraft og styrke

– at bringe relationen til omgivelserne/livet i en mere optimal balance

– at træne evnen til at føle sig nærværende og hel.

Se mere om Eutoni på www.eutoni.dk

Pris: kr. 500 / 600 for medlemmer/gæster. I denne pris indgår kaffe, the og lette traktementer.

Hurtig tilmelding tilrådes. Max 12 deltagere.

Indbetaling af beløbet ønskes senest 8 dage inden kursusstart.

Bemærk: Din plads på holdet er først reserveret, når beløbet er modtaget.

Tilmelding: Sys Jørgensen, e-mail: tilmelding@teosofiskforening.dk eller tlf. 20 64 24 98.

Indbetaling: reg. nr. 8401 kontonr. 000 1063 074.  Husk reference LP 2 + dit navn.

 

Detaljer

Dato:
23. november
Tidspunkt:
13:00 - 18:00
Begivenhed Kategori:

Sted

Teosofisk Forening København
Sankt Knuds Vej 27A
Frederiksberg C, København, 1903 Danmark

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag
information om vores arrangementer