Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

DUFTEN AF BEETHOVENS 9 SYMFONIER OG DE 9 MYSTERIER – Foredrag ved Susanne Hansen

18. februar - 19:00 - 21:30

Tirsdag den 18. februar kl. 19.00 – 21.30

Du inviteres ind i Beethovens univers, hans formidable opgave og kosmiske mission. En rejse i et lydunivers, hvor den guddommelige klang nedfældes og transskriberes til menneskeheden. Til Beethovens 9 symfonier kan kobles 9 mysterier, som viser en rejse mod stadig større indvielser. Skillelinjen ligger ved den midterste 5. symfoni, hvor de lavere mysterier forlades og vandringen mod de højere mysterier påbegyndes. De 9 mysterier er knyttet til hvert deres stjernebillede. Aftenens foredrag kan kun byde på duften og essensen af Beethovens 9 fantastiske symfonier og de 9 mysterier . Vi begynder en rejse i tidsånden under Den Franske Revolution, hvor Beethoven (1770-1827) var en ung mand. Beethovens musik er stadig aktuel og spilles over alt i koncerthuse over hele kloden. Beethovens 9. symfoni er antaget som hymne ved Europarådet og Den Europæiske Union. Enhed og broderskab lå Beethovens hjerte nært. Velkommen til en måske for dig, ny esoterisk åbenbaring og erkendelse af dybe spirituelle sandheder på vores pilgrimsrejse hjem til Faderens Hus eller Univerests Hjerte. I min søgen efter esoterisk forståelse gennem hele livet har rejsen ført mig vidt omkring. Jeg har mødt rigtig mange spændende og dejlige mennesker. Nye talentkerner skulle udfoldes og sammensmeltes i en syntese. I mit daglige virke arbejder jeg som miljø- og musikterapeut i psykiatrien. Som teosof, gralsarbejder og frimurer arbejder jeg med at forene hoved og hjerte i undervisning og foredrag. Musikken er sjælens sprog – men også dens føde. Vi er nærmere verdens hjerte og den guddommelige viljepuls. Det har været en glæde at formidle den esoteriske musikforståelse, som skjuler visdom og åbenbaring, til den, som lytter. Store komponister har hver især haft deres mission og opgave for at hjælpe menneskeheden i at åbne døre i bevidstheden, mentalt, følelsesmæssigt og for at styrke sjælen.

Pris: kr. 60/100 kr for medlemmer/gæster.

Detaljer

Dato:
18. februar
Tidspunkt:
19:00 - 21:30
Begivenhed Kategori:

Sted

Teosofisk Forening København
Sankt Knuds Vej 27A
Frederiksberg C, København, 1903 Danmark
+ Google Maps

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag
information om vores arrangementer