Udskriv

Om Teosofi

 

mountains banner

 

Hvad er teosofi?

Ordet teosofi kommer af det græske ”theosophia”, der betyder guddommelig visdom eller åndelig visdom. ”Theos” betyder ”Gud” og refererer til det guddommelige eller det åndelige. ”Sophia” betyder visdom eller indsigt. Teosofi kaldes også ofte ”den esoteriske lære”. Ordet "esoterisk", stammer også fra græsk og betyder ”indre”, i modsætning til ”eksoterisk”, der betyder ”ydre”.

Teosofien er en åndsvidenskab, der udforsker livets skjulte sider eller tilværelsens årsager i modsætning til naturvidenskaben, der udforsker livets synlige formside eller virkningernes verden. Åndsvidenskabens forskning er baseret på metafysiske evner eller psykiske sanser. Mange af åndsvidenskabens påstande kan hverken bevises eller modbevises på grundlag af naturvidenskabens præmisser, der kræver fysiske beviser på enhver påstand. Åndsvidenskabens forskning bygger derfor primært på indicier og arbejdshypoteser. Men det medfører ikke, at teosofi er et trossystem.

Teosofi er en videnskab, der er udvidet ved anvendelse af metafysiske forskningsmetoder, og da denne forskning reelt er baseret på iagttagelse, kan den kaldes empirisk (erfaringsbaseret). Teosofien blev introduceret i 1875 af H.P. Blavatsky og Henry Steel Olcott, som stiftede en forening, der skulle beskæftige sig med metafysiske fænomener. Det var starten på Det Teosofiske Samfund og på den esoteriske lære eller åndsvidenskaben. I 1930’erne kom så den næste impuls som blev givet gennem af Alice A. Bailey med 12.000 sider avanceret esoterisk stof. i 1950’erne kom der så en impuls mere, der blev givet gennem Lucille Cedercrans.

Teosofien taler om en ny tidsalders fødsel og skabelsen af en ny verdensorden. Hvordan skal det forstås?

Tanken om tidsaldre drejer sig om at menneskeheden gennemgår forskellige udviklingsmæssige processer i tidsepoker, hvor bestemte kvaliteter og kræfter er i udfoldelse. Disse indflydelser kommer dels fra dybet af menneskets egen natur og i kraft af kosmiske indstrålinger fra stjernetegn og planeter i vores nærkosmos. Teosofien betragter planeter og stjerner som levende makrokosmiske væsener, der har deres udstråling ligesom mennesker og alle andre levende væsener. Heraf kommer astrologiens berettigelse, da den er videnskaben om energiernes samspil. Et eksempel på en sådan tidsepoke er de sidste 2000 år, hvor alt levende på planeten har været præget af fiskenes tegns kvaliteter, hvilket har sat religiøsiteten, inderligheden og idealismen i centrum. Dette præg afløses nu af vandbærerens tegns kvaliteter, der i langt højere grad fremmer videnskaben, tankesindet og den praktiske kunnen. Vi står med andre ord i et gigantisk tidehvervsskift af globale dimensioner. Alle naturens riger påvirkes ved overgangen fra en tidsalder til en anden og det griber ind i alle forhold på alle niveauer. Dette betyder også at dagsordenen for et nyt verdenssamfund er sat. Denne nye verdensorden vil i dybeste forstand blive indbegrebet af humanitet, respekt for alt levende samt viljen til fredelig sameksistens.

Citat:
"Når alle samfundsmæssige forhold således ses i lyset af teo­sofien forvandles tilværelsens indhold og krav for den enkelte, og emner som fx. uddannelse og opdragelse, miljø og sociale forhold, humanitært og filantropisk arbejde, fredsbestræbelser, økonomi og politik bliver temaer som påkalder teosoffens opmærksomhed i et helt nyt lys.
"Virkelig teosofi er altruisme, og vi kan ikke gentage det for tit. Det er broderlig kærlighed, gensidig hjælp og en aldrig svigtende kærlighed for sandheden. Om mennesker dog engang ville forstå, at i dette alene kan sand lykke findes, og aldrig i rigdomme, besiddel­ser eller selvisk tilfredsstillelse, så ville de mørke skyer rulle til side, og en ny menneskehed ville blive født på Jorden."

 

Logoet - Det teosofiske segl

af Hardy Bennis

Symboler er en måde at kommunikere på. Der er mange former for symboler. Vi møder dem overalt, hvor varer sælges. Alle firmaer med respekt for sig selv skal have et logo, som på en enkel og stilistisk måde kendetegner firmaet. Vi kender de politiske symboler som f.eks. hammer og segl. Det kinesiske og japanske skriftsprog er symboler, som ofte har flere betydninger. Noder er musikalske symboler, og endelige har vi den lange række af kemiske, matematiske og EDB-symboler. Disse symboler er det, vi kalder eksoteriske symboler, ydre og informerende symboler som forenkler kommunikationen mellem fagfolk og signalerer et bestemt budskab til en større kreds.
De ældste symboler, vi kender, er de religiøse og åndelige symboler som f.eks. det kristne kors, det ægyptiske hankekors og astrologiens mange dybt ladede symboler. Denne type symboler danner en overgang til det, der kaldes de esoteriske symboler.


Her bevæger vi os ind på mestrenes og de indviedes symbolsprog, som er af en karakter, kun indviede over 3. grad kan begynde at ane betydningen af.

logo fig1


Det teosofiske segl består af fem forskellige symboler, som hver især kan føres millioner af år tilbage til længst forsvundne civilisationer. Dette sammensatte symbol har relation til den 7. stråle, den nye tids syntesedannende energi, idet det teosofiske segl i sin helhed skal udtrykke sammensmeltningen af det højeste åndelige og det jordiske.
Men lad os "skille" symbolet ad og se på dets enkelte komponenter. Først slangen eller cirklen (fig. 1). Cirklen er evighedens symbol. Den er uden begyndelse og ende. Den symboliserer også det absolutte, det umanifesterede univers, som potentielt indeholder alle former.
Slangen er det mest gådefulde af alle symboler. Vi finder det i skabelses- beretningen som fristeren, symbolet på modstandskræfterne og i den anden ende som den højeste spirituelle visdom. I det teosofiske symbol sluger slangen sin egen hale. Den er selv-født, symbolet på liv og udødelighed.

logo fig2


Den sekstakkede stjerne eller de sammenflettede triangler (fig. 2) viser den uadskillelige enhed mellem ånd og stof. Den hvide triangel, der peger opad, symboliserer menneskets højere legemer, mens den mørke triangel med spidsen nedad symboliserer det fysiske, astrale og mentale legeme. Ligevægten mellem disse to triangler er det foreløbige mål for den menneskelige evolution - ånd og stof i balance.
Den sekstakkede stjerne kendes som Kong Salomons segl og davidsstjernen. Trekanten er også symbolet på den åndelige udviklingsvej, pyramiden som skal bestiges. I den amerikanske dollarseddel finder vi pyramiden med øjet i spidsen, Shivas altseende øje.

logo fig3


Tau, Crux Ansata, hankekorset er T-formet med en cirkel ovenpå. Tau er det græske ord for T. På hebraisk er Thao det 22. og sidste bogstav i alfabetet.


I Kabbalaen betyder 22 fuldendelsen og fuldkommenhed. 22 er mesterens tal og 11 er disciplens tal. I forbindelse med pyramideindvielserne blev neofytten lagt i sarkofagen i kongens kammer. Den var på én gang en kiste og symbolet på livmoderen. I tre dage og nætter blev aspiranten frigjort fra sit fysiske legeme og skulle udføre opgaver i de laveste områder af astralplanet, og hvis han bestod prøven, stod han op og fik taukorset, udødelighedens symbol, i hænderne som tegn på, at han var indviet.
Taukorset symboliserer ånden, der er steget ned i stoffet og korsfæstet i kød og blod, men det er også symbolet på genopstandelsen, hvor menneskets ånd overvinder stoffets træghed og frigør sig fra dette.
Når Taukorset er placeret inden i de sammenflettede trekanter som det centrale i hele seglet, er det for at illustrere den guddommelige plans sejr gennem mennesket.

logo fig6


I det teosofiske segl er svastikakorset (fig. 4) placeret oven på slangesymbolet. Det er et brændende kors og symboliserer den hvirvlende energi, der skaber et univers. Det repræsenterer den 3. Logos, Helligånden, og må ikke forveksles med hagekorset, som er resultatet af nazisternes misbrug af dette ældgamle, hellige symbol.


Svastikakorset er det eneste symbol, som ikke er statisk. Det drejer rundt, det er livshjulet, symbolet på solsystemernes og atomernes evige bevægelse.


Det er symbolet på chakraerne, der hvirvler rundt, og specielt rodchakraet som har fire arme eller blade, og som repræsenterer viljekraften, der driver udviklingen frem gennem de forskellige stadier.


Svastikaet er også symbolet på de fire elementer, de fire årstider, de fire verdenshjørner og de fire naturriger. Det er fundet overalt på jorden i alle religioner, undtagen kristendommen og islam. Det er mejslet ind på de store stenstøtter, der står på Påskeøen og siges at stamme helt tilbage fra det længst forsvundne kontinent Lemurien.


Øverst og adskilt fra selve seglet står de tre sanskrit bogstaver, det hellige ord AUM (fig. 5). Det er ét ord med tre bogstaver - den ene i treenigheden. AUM er vor rodraces mantra, hvor Tau var den atlantiske rodraces mantra.

logo fig5


Pythagoras lærte os, at der findes et klart forhold mellem bogstaverne i alfabetet, tallene, geometriske figurer, lyd og farver. I de første sprog, som blev givet i menneskehedens barndom på det atlantiske kontinent, havde hvert bogstav en klar betydning. Det første alfabet var billeder, som udtrykte denne mening. Senere blev det forenklet til en skriftform, vi kender som hieroglyffer, et skriftsprog som kunne tydes på mere end én måde.


Det græske sprog har en nær forbindelse med dette oprindelige sprog, sanskrit, som er bevaret helt op til vore dage. I den græske udgave af Bibelen står der om den skabende guddom: Jeg er Alfa og Omega, det første og sidste bogstav i det græske alfabet. Aleph på hebraisk repræsenterer Faderen, den guddommelige skabende kraft. I næsten alle sprog begynder ordet moder med M.
Alle fysisk skabte ting og betegnelser begynder med M, mand, menneske, maya, mater (moder), mare (hav). Som hieroglyf er bogstavet M en bølgende linje - ligesom bølger på havet. Inden for den esoteriske lære har vi sanskrit- ordene: manvantara (skabelsens evighed), manas (tankesindet) og manuen (menneskehedens stamfader).


Bogstavet U er udformet som en buet linje, der forbinder de to andre bogstaver. I mange sprog finder vi U´et som en sammenbindende faktor og begyndelsesbogstavet. Det gælder ord som f.eks. union, univers eller "united".


Som helhed repræsenterer det teosofiske segl en syntese af store kosmiske principper, som virker gennem evolutionsprocessen, og som bringer alt levende til fuldkommengørelse.

Teosofisk Selskab har været banebrydende i Vesten

Interview bragt i Politiken

Jens-André Herbener POLITIKEN 29-3-2013 Interview med Olav Hammer, professor i religionshistorie ved Syddansk Universitet.

Læs hele interviewet: Teosofisk_Selskab_har_vaeret_banebrydende_i_Vesten.pdf