Skabende Tænkning
af Lucille Cedercrans

Vores livsomstændigheder er en afspejling af vores bevidsthed, det er en af bogens essentielle pointer og gennem skabende tænkning, kan vi skabe et nyt liv.
Skabende Tænkning er en dyb fremstilling af de åndelige lovmæssigheder, der ligger bag tankens skabende kraft, samt øvelser der eksemplificerer dem.
Bogens fokus er personlighedens transformation og renselse. Forvandlingen opnås når den harmoniske tone der er iboende kærlighed anvendes på personlighedens lavere frekvenser. Den tone kalder det bedste frem i personlighedens redskaber.
At forvandle personlighedens redskaber (krop, følelser, tanker) til lyslegemer er en essentiel del af al spirituel vækst og udvikling. Denne forvandling gør det muligt for bevidstheden at hæve sig op og identificere sig med sit sande selv og opdage sit formål, sin placering og funktion i det Ene Liv.
Det nye lyslegeme bliver et redskab for det sande Selv, den åndelige sjæl, hvorigennem den kan manifestere den guddommelige plan i de tre verdener. Bogen er en fremragende praktisk manual til et liv i større lys.
Bogen er opbygget som 40 lektioner med øvelser, der bedst udføres sammen med en studiegruppe.
Gennem 40 lektioner føres vi gennem en række øvelser og teoretiske præsentationer.
I en meditativ atmosfære læser vi lektionerne sammen og taler derefter om indholdet, indtil vi har tilegnet os en forståelse, vi kan gøre brug af i vores dagligdag. Vi mødes hver 14. dag, og i tidsrummet mellem møderne arbejder vi - efter tid og lyst - med de øvelser, der anbefales i lektionerne. Efterfølgende deler vi, hvis vi har lyst, oplevelser og erfaringer.
Lucille Cedercrans’ forfatterskab er en forholdsvis ny fremstilling af den esoteriske visdom og kan bedst sammenlignes med Alice Baileys omfattende værk, som den supplerer på fortræffelig vis.
Læs eventuelt artiklen om Lucille Cedercrans og hendes arbejde: Klik her eller E-bogen: Indvielsesvejen af Lucille Cedercrans: Klik her
Bogen kan købes i vores boghandel og koster kr. 248,00
Vi mødes hver anden tirsdag i ulige uger. Holdet kan desværre ikke modtage nye deltagere lige nu, men er du interesseret kan du henvende dig til nedenstående.
For dem der har lyst mødes vi ca. kl.:14:30 og får en kop kaffe/te og lidt kage.
Henvendelse: Anne Pedersen mail:
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
telf. 47 52 23 72